Team

Anders Madsen
Anders MadsenIndehaver og Konsulent
Man mærker med det samme den ro, som Anders har, når han sætter en proces i gang. Om det drejer sig om en proaktiv udviklingsproces eller opgaven har mere præg af krisehåndtering, møder han deltageren i øjenhøjde, med et skarpt blik for hvad netop denne opgave kræver.

Anders er nysgerrig af natur og konstant opsøgende på ny viden. Både den der kommer fra det idéhistoriske bagkatalog, og den der kommer af at være åbent til stede i en verden i udvikling. Han har derfor mange perspektiver og indgange, som han bringer i spil til at forstå den situation eller udfordring, som er anledningen til at han bliver inviteret ind som medspiller hos jer.

Anders er uddannet Master i Etik og Værdier i Organisationer, Certificeret Mindfulness Formidler og specialist i kvalitetsmodeller. Han har været selvstændig siden 1985 og arbejdet som konsulent siden 1993. Han har desuden erfaring som leder og terapeut igennem mere end 30 år.

Heidi Sørensen
Heidi SørensenIndehaver og Konsulent
Heidi er en stærk navigatør, der holder sig til opgaven, skaber fokus og nørder i dybden for at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Hun har en solid teoretisk ballast og formidler klart og let forståeligt med øje for at omsætte teori til praksis. Hun søger løsninger, som er omsættelige og lette at gå til og det betyder, at I får hjælp til handling, både som enkeltpersoner og organisation.

Heidis empati og evne til at skabe dybe tillidsfulde relationer til andre gør at man tør se tingene i øjnene sammen med hende. Hun afdækker rollerne, både de bevidste og de ubevidste og spørger ind så man får indsigt. Denne power er pakket fint ind i rigtig godt humør, kreativt gå-på-mod og en smittende lyst til at bryde grænser.

Heidi er uddannet socialrådgiver, organisationsanalytiker og psykoseterapeut. Hun har arbejdet i det offentlige, det private og som selvstændig. Hun har 13 års erfaring med ledelse og organisationsopbygning. Heidi arbejder i det daglige som leder og terapeut.

Stine Gustafsen Page
Stine Gustafsen PageKonsulent
Stine er optaget af de små greb på vejen til målet. Fleksibilitet og struktur går hånd i hånd, når hun inviterer jer til at se det kendte i et nyt lys og går bevidst efter forandringen. Hun har samtidigt øje for jer som bestillere og for jeres forventninger til indhold og udbytte.

I procesarbejdet er fokus er på menneskene i sammenhængen og de muligheder, der er for indsigter og handlinger for den enkelte og gruppen. Hun går ind i fællesskabet og placerer sig så hun kan have jokerens rolle, når der er brug for det.

Stine er uhøjtidelig, humoristisk og tillidsvækkende, hvilket gør det nemmere at være på en stejl læringskurve, hvor usikkerhed og nysgerrighed kæmper med hinanden. Hjertet inviteres med og der opstår en fælles forståelse, fordi mennesker taler og lytter til hinanden med nysgerrighed.

Stine er uddannet cand.mag.i filosofi og international udvikling. Hun er ansat som chefkonsulent i Københavns Kommune.

Anette Nielsen
Anette NielsenAdministrativ medarbejder
Anette er vores bogholder med ansvar for den daglige bogføring, samt øvrige økonomi.

Hun er kontoruddannet inden for økonomi & administration.

Addie Nors Madsen
Addie Nors MadsenKommunikationsmedarbejder
Addie arbejder bag kulissen med kommunikation, konceptudvikling og markedsføring. Hun er uddannet Cand.comm. i performance-design og Visuel Kultur.