FAQ

Hvad er en organisationsanalyse?

Hvad er en organisationsanalyse?

  1. Det første led i en organisationsanalyse er interviews af ca. 20 minutters varighed, som vi laver med enten udvalgte faggrupper, eller alle organisationens ansatte.
  2. Herefter udfærdiger vi en rapport for hver enkelt afdeling. I rapporten ser vi på tendenser der går igen eller er særlige, for den enkelte medarbejderafdeling
  3. Ud fra rapporten, foreslår vi en udviklingsstrategi, baseret på en løbende proces omkring de fundne problemstillinger, med afsæt i at få kompetencerne frem i lyset – ud fra en erfaring af, at der altid ligger mange kompetencer skjult i en medarbejdergruppe, som ikke bliver brugt i hverdagen.
  4. Udviklingsstrategien planlægges typisk som et forløb over 2 år, hvor problemstillinger løbende identificeres og omsættes til mål, handlinger og tegn som vi vil kigge efter – ofte i form af ændringer i adfærden hos ansatte eller de mennesker, organisationen hjælper.

Hvordan er udviklingsstrategien bygget op?

I samarbejde med organisationen, udfærdiger vi:

  1. En række indikatorer på hvad vi forventer at se
  2. Et tidsestimat for hvornår vi forventeligt kan se tegn på at indikatorerne er opfyldt i supervisioner, personalemøder og interviews med medarbejdere og ledere
  3. Konkrete planer for idéudvikling og kompetenceudvikling
  4. Koncepter for dokumentation, udviklingsplaner, trivselsarbejde og sparring omkring både den faglige udvikling i hele organisationen og lederudvikling

Udviklingsstrategien kan typisk have flere spor, herunder et organisatorisk, et fagligt, et ledelsesmæssigt og evt. et økonomisk spor.

Er der mulighed for opfølgning efter et udviklingsforløb?

Efter et udviklingsforløb leverer vi ofte fortløbende opfølgning med rum for supervision, ledelsessparring, og støtte til en faglig sparringskultur i hele organisationen.

Vi kan også rådgive om kompetenceudviklingstiltag fra andre udbydere, hvor vi har stort indblik i relevante tilgange og metoder.

Og ikke mindst støtte op om at organisationen får lavet et årshjul, hvor man hele tiden genbesøger sin faglighed.

Læs mere om organisationsudvikling

Organisationsudvikling

Kvalitetssikring og organisatorisk førstehjælp

Akuthjælp og faglig udvikling

Konflikthåndtering, trivsel, teambuilding og mindfulness på arbejdspladsen

Konflikthåndtering, trivsel & teambuilding