Faglig udvikling, recovery og dokumentation

Vi tilbyder temadage og kurser, hvor tænkningen i recovery og rehabilitering, spiller sammen med:

Tilsynsmyndighedernes krav

  • Fx social- og sundhedsfaglige krav

Dokumentation

  • Som er minimal, refleksiv og effektiv

  • I forhold til at give viden til borgeren, fagpersoner omkring denne og de systemer der samarbejder

De forskellige lovgivninger i social-, beskæftigelses- og sundhedsområderne

  • Samarbejdsformer med borgerne

  • Samarbejdsformer mellem professionelle

  • Som ikke kolliderer med fagprofessionelle barrierer, siloer og vanetænkning

Faglig udvikling

  • En styrket refleksions- og mødekultur

  • Som giver mindre stress og flere resultater

  • Gør teamarbejdet udviklende og effektivt til gavn for både borgere og medarbejdere

Undervisningen laves som enkeltstående kursus/temadage eller som et længere sammenhængende uddannelsesforløb.

Før kurset

Vi har et eller flere møder, hvor formålet er at finde ud af hvordan recovery-perspektivet, fagligheden og dokumentationen af indsatserne ser ud hos jer. På den baggrund laves et forslag til investering i faglig udvikling, recovery og dokumentation.

For at få det største udbytte af kursusdagene, starter processen op en til to måneder før selve kursusafviklingen. Ledelsen og/eller udvalgte resursepersoner sætter aktiviteter i gang, for at sætte en mindsetting hos alle involverede, som også gerne må indbefatte borgerne.

Kursusafviklingen

Vi arbejder med afsæt i temaer, som deltagerne bringer ind fra deres hverdag:

  • Det kan være udfordringer med at få et samarbejde med borgerne
  • Samarbejdet mellem myndighed og udfører
  • Samarbejdet med sundhedsområdet og jobcentre
  • Samarbejdet mellem mange interessenter i komplekse borgerforløb
  • Oplevelsen af dokumentation, som en byrde der ikke giver mening
  • Hvordan laver man indsatsmål som udfører kan forstå og bruge
  • Hvordan oversætter man indsatsmål til delmål
    • Hvad er er mål og hvad er handlinger

Disse dilemmaer bruges som brændstof i træningen af koncepter for møde, samarbejds- og refleksionspraksisser. I en dynamisk kobling mellem teori og praktisk træning.

Det er et læringsrum, hvor læringen og metoderne kan trænes i hverdagen umiddelbart efter.

Vore forslag til metoder/tilgange og koncepter kan let indpasses og tage afsæt i den gode praksis I allerede har.

Mellemrum

Hvis der er aftalt et forløb, vil deltagerne fra gang til gang gå hjem med en plan for hvordan de vil bruge de koncepter de har lært på delkurset. Før hver mødegang, sender deltagerne deres erfaringer med at bruge koncepterne, samt input til næste kursusdags temaer, til os.

Efter kurset

Den sidste kursusdag laves plan for det videre forløb, hvordan der følges op og justeres i planen for implementering, så det lærte, ikke forsvinder i den travle hverdag.

Alt efter hvad I har valgt at investere i omkring Faglig udvikling, recovery og dokumentation vil I opleve:

Faglig udvikling

  • I har værktøjer som kan bruges til løsning af dilemmaer på et mere kvalificeret grundlag
  • At jeres møder bliver rarere at være i og mere produktive
  • At I ved at bruge koncepterne til refleksion, får et supplement til supervision
  • Viden om, hvordan man arbejder med systematisk dokumentation som en integreret og oplevet nødvendig del af det faglige arbejde

Recovery

  • Afprøvning af borgerdeltagelse
    • I møder, ansættelser, organisering osv
  • Ligheder og forskelle i recovery og rehabilitering
  • Etiske dilemmaer i arbejdet med recovery
  • En mere fælles og nuanceret forståelse for recovery
  • Samhørighed og fællesskab på tværs af faglighed og status

Dokumentation

  • Frihed fra unødvendige lange skriv
  • Relation og dokumentation følges ad
  • Klarhed på hvad der er mål, handlinger, tegn man kigger efter i adfærd, reflekterer over og som motiverer nye handlinger.
  • Let opsamling af viden til konferencer, møder med borgere og samarbejdsparter.

Vi tager teoretisk afsæt i recoveryforskningen og trækker på en række danske og udenlandske forfattere

De forskellige perspektiver på recovery og psykosocial rehabilitering præsenteres og samtænkes. Herunder også de senere års kritik af måden recovery begrebet bruges.

I arbejdet med motivation inddrager vi den transteoretiske forskning og teorier om modstand og forandringsprocesser i mennesker og organisationer.

Vi har et multiteoretisk perspektiv og inddrager de metoder og faglige tilgange I allerede anvender i jeres organisation fx:

  • Voksenudredningsmetoden, psykologiske tests,
  • De sundhedsfaglige elementer
  • Jeres journalsystem og den måde I laver handleplaner/udviklingsplaner på
  • Metoder som fx: Low Arousal, Dialektisk Adfærdsterapi, Motiverende Indsats, Psykodynamisk Miljøterapi, for at nævne nogle få

Kurset henvender sig til medarbejdere og ledere i botilbud, kommuners socialpsykiatri og andre som arbejder med borgere med psykosociale handicap efter servicelovens paragraffer, herunder mennesker med svære sindslidelser, hvor det ofte kan være en udfordring at bruge recoveryperspektivet i praksis.

Undervisningen varetages af Anders Madsen som har lavet flere recovery uddannelser i kommuner og institutioner og har erfaring fra 30 års arbejde som leder af botilbud for mennesker med psykosociale handicap. Se mere om underviseren under team.

Prisen forhandles for den enkelte opgave og tilpasses opgavens omfang.